Kære Kulturudvalg,
Udvalg for Videnskab og Teknologi og
Hr. Kulturminister
Dette åbne brev diskuterer leverandørmagt, Open Source frihed, Infosoc direktivet samt forslaget til den nye ophavsretslov.
Data gemt i leverandørejede programmers hemmelige filformater er leverandørejede data. Årsagen er hemmelige formater giver leverandøren magt til at forhindre forbrugerens frihed til at bruge sine data i konkurrerende og fremtidige produkter. Leverandørejede programmer kan også indeholde funktioner, der spionerer på brugerens handlinger eller lækker fortrolige data til leverandøren eller tredie part. Leverandør magt kan også komme til udtryk igennem krænkende licenskrav, f.eks. at leverandøren skal have adgang til alle data der ligger på computeren. Alle disse eksempler kommer fra forskellige Microsoft produkter.
Adgang til kildeteksten giver forbrugeren en række friheder, fordi kildeteksten giver mulighed for at afsløre og afbryde uønskede funktioner, specielt kan åben kildetekst ikke skjule hemmelige filformater. Leverandører af Open Source programmer og programmer, der anvender åbne standarder, konkurrerer ikke på basis af leverandør afhængighed men basis af pris og kvaliteten af serviceydelser, hvorved forbrugerens stilling er væsentligt forbedret. Open Source og åbne standarder skaber leverandør uafhængighed og modvirker dannelse af monopoler.
IT området har stærk tendens til monopoler pga. stærke netværkseffekter. Derfor er det vigtigt med en lovgivning der modvirker monopoldannelse, og derfor sikrer innovation og kreativitet. Det er derfor relevant at diskutere hvorfor forslaget til den nye ophavsretslov ikke er kompatibelt med de forbrugerrettigheder Open Source repræsenterer. En Open Source DVD afpiller udgør et godt eksempel.
DVD film indeholder teknisk kodning kaldt CSS. Programmer, der kan afspille DVD film på en computer, må derfor indeholde en dekoder programstump (en deCSS). Det samme gælder et Open Source program, men her skal kildeteksten være offentligt tilgængelig. Kildekoden til en Open Source DVD afspiller gør det muligt for en erfaren programmør at isolere deCSS programstumpen, og bruge denne til at lave kopier af DVD film i andre formater. Dette er lovligt i dag når det er til privat brug. Men dette udgør en "omgåelse af effektive tekniske foranstaltning" som er ulovligt ifølge §75c i forslaget til den nye ophavretslov.
Den oprindelige deCSS blev lavet ved hjælp af såkaldt "reverse engineering" af en Norsk teenager Jon Johansen. Reverse engineering er lovligt efter Europæisk ophavsret når det udføres med det formål at skabe interoperabilitet. Jons formål var at lave en Open Source afspiller til sine DVD film. Selve offentliggørelsen af deCSS kildeteksten ledte til en række af retsager mellem Hollywoods filmindustri på den ene side og Jon Johansen og en række amerikanske websites på den anden. Retsagerene tog udgangspunkt i den Amerikanske version af Infosoc direktivet - Digital Millenium Copyright Act (DMCA). Heldigvis lykkedes det kun Hollywood at bremse spredningen af programstumpen i USA, ellers ville det i dag stadig være umuligt at lave en Open Source DVD afspiller.
DVD film er blot et eksempel på det fundamentale problem ved Infosoc direktivet. Direktivet gør det umuligt at lave Open Source afspillere af kodet information. Årsagen er at den magt der kræves for at informationsleverandører kan forhindre uautoriserede kopiering går langt ud over de forbrugerrettigheder Open Source giver, fordi den frihed som adgang til kildekoden udgør kan misbruges, et misbrug der kun kan forhindres ved hemmeligholdelse. Direktivet giver derved ikke kun informationsleverandører retten til at forhindre misbrug, men også magten til at forhindre muligheden for misbrug. Dvs. direktivet antager forbrugerene er skyldige indtil muligheden for misbrug kan forhindres.
I et demokratisk retssamfund er enhver borger uskyldig indtil bevist skyldig, og kun en dommer kan dømme i skyldsspørgsmålet. Direktivets grundlæggende ligestillelse mellem mulighed for misbrug og udførelsen af en misbrugende handling, og derved en a-priori antagelse om at alle forbrugere er kriminelle krænker grundlæggende rettigheder som borgere, brugere og forbrugere må forventes at have i et demokratisk retssamfund og hører mere hjemme i en Orwellsk politistat. Det kan derfor undre at et demokratisk organ som EU kommissionen står bag direktivet.
Kulturministeren har i medierne givet udtryk for et ønske om at løse problemet ved at lave undtagelser i bestemte tilfælde, f.eks. at afspille DVD film med Open Source programmer. Dette er absolut et skridt i den rigtige retning, men DVD film udgør blot et symptom på grundlæggende problemer ved Infosoc direktivet.
Ophavsretsloven bør formuleres så det er soleklart at omgåelse af effektive tekniske foranstaltning er fuldt lovligt når formålet er interoperabilitet, og ikke kun en lappeløsning der sidestiller Open Source brugere med handicappede brugere.
Dette er særdeles vigtigt da forslaget til ophavsretsloven kriminaliserer interoperatibel afspillersoftware, der kan afspille kodet digital information, derved giver ophavsretsforslaget informationsleverandører vetoret imod afspillerprogrammer fra konkurrenter og Open Source udviklere. Informationsleverandør gives et monopol på afspiller software, og derfor magt til arbitrært at kontrollere og begrænse hvilke rettigheder forbrugeren har, hvilket er en magt der går langt videre end blot retten til at forhindre misbrug.
Internettet skaber mulighed for at informationsproducenter kan sælge digitale værker direkte til forbrugeren udenom eksisterende informationsleverandøres distributionskæder. Producenterne får derved mulighed for større indtægter og kontrol med deres værker samt reduceret afhængighed af etablerede leverandørerer. Man kan frygte at netværkseffekterne fra leverandørmonopolerne og deres hemmelige formater vil gøre det svært for uafhængige informationsproducenter at nå kunderne.
Microsoft har opnået et monopol på desktop- og kontorprogrammer ved en strategisk brug af de netværkseffekter, det hemmelige Word dokument format skaber, og er ved at udvide dette monopol til netværksprotokoller (Microsoft .net) og Multimedia formater (f.eks. DRs internet streaming af Radio). Ifølge Teknologirådet koster Microsofts monopol samfundet dyrt. Ophavsretsforslaget fastfryser den nuværende forretningsmodel for distribution, der formodelig ikke er samfundsmæssig optimal fordi den er et levn fra den industrielle alder. Dette hverken til forbrugerens eller informationsproducenternes fordel. Før forslaget til ophavsretsloven behandles bør de samfundsmæssige konsekvenser af at give et monopol til informationsleverandører og distributører bedømmes kritisk.
Ophavsretsloven bør også formuleres så det er klart at kopiering og konvertering af kodet digital information er lovlig når formålet ikke kan bevises at være en ulovlig videredistribution.
Forbrugerens ret til konvertering er særlig vigtig, da digitale formaters levetid er ganske kort, sammenlignet f.eks. med CD afspiller teknologi. Det bør derfor være lovligt at konvertere f.eks. musik til fremtidige musik formater, således at forbrugeren ikke bliver nødt til at at købe samme værk igen og igen, blot fordi digitale kodet formater løbende ændrer sig, og leverandørens afspillersoftware ophører med at kunne afspille gamle formater. Alternativet er en uacceptabel afhængighed for forbrugeren af leverandørens velvilje.
Skal forbrugeren have en reel ret og mulighed for at anvende sin lovligt indkøbte kodede information, så bør der ikke via lovgivning skabes barrierer for distribution af information om og software til at omgå kopisikring, idet sådan en lovgivning giver informationsleverandører mulighed for at sagsøge websites og privatpersoner der distribuere sådanne information og redskaber, som erfaringerne er fra i USA i deCSS tilfældet. Derved kan informationsleverandører hindre ikke kun interoperabilitet, men også fuldt legalt forbrug af digital information.
D. S. Touretzky har i deCSS sagen vist at det er umuligt at definere en grænse mellem ytringsfrihed og distribution af software (se links til baggrundmateriale i bunden af dette brev), fordi begge grundlæggende er udveksling af information blot udtrykt i forskellige sprog. Loven bør formuleres så kun ulovlige handlinger kan straffes, ikke besiddelse eller distribution af viden, der kan bruges til ulovlige handlinger, fordi dette udgør en krænkelse af ytringsfriheden. Dette vil også have en gavnlig effekt på sikkerheden, idet hemmeligholdelse af sikkerhedsfejl, betyder at kun personer der misbruger kender dem, og forbrugerene og informationsproducenter ikke har mulighed for effektivt at beskytte sig.
Digital information er ikke kun bøger, musik og film, men kan i informationssamfundet være alle former for data. Microsoft og Intel arbejder med Palladium operativ systemet og såkaldt "trusted computing". Inden for blot ganske få år er det sandsynligt at alt digital information vil være kodet, dvs. softwareprogrammer, websider, tekst dokumenter og e-post. Ideen bag "trusted computing" er ikke at brugeren kan stole på at hans computer virker som den skal. I sande Orwellske termer betyder det at informationsleverandører kan stole på at computeren ikke virker når brugeren gør noget som leverandøren ikke syntes er en god ide.
Før Infosoc direktivet introduceres i Danmark er det særdeles relevant at tage ved lære fra de negative effekter DMCA loven har haft i USA, hvor Zoe Lofgren repræsentant i kongressen for Silicon Valley har lavet et lovforslag "Digital Choice and Freedom Act of 2002", der forsøger at rette op på den skade DMCA har skabt på forbruger rettigheder. Fordi alle digitale data sandsynligvis vil være kodet i informationssamfundet er det essentielt at beskytte åbne formater og Open Source programmer ved ikke at skabe barriere for interoperabilitet, dette gælder ikke kun Infosoc direktivet, men også softwarepatent direktivet, der ikke forhindrer at softwarepatenter udtages der samtidigt dækker filformater og protokoller.
Infosoc direktivets informationssamfund er ikke et samfund hvor borgerne og brugerne er frie til på lovlydig måde at skabe og nyde digitale værker, men i stedet Hollywoodsk informationssamfund - et Orwellsk teknokontrolsamfund hvor forbrugere antages at være kriminelle og behandles der efter.
Med venlig hilsen
Carsten Svaneborg, Ph.D. fysik
Max Planck Instituttet for Polymer Forskning
Mainz, Tyskland
http://www.mpip-mainz.mpg.de/~svanebor
Baggrund
Touretzky, D. S. (2000), Computer Science Department, Carnegie Mellon University Gallery of CSS Descramblers. http://www-2.cs.cmu.edu/~dst/DeCSS/index.html
"Can you trust your computer?" Richard M. Stallman http://www.nyfairuse.org/analysis/trech.comp.xhtml
Forklaring for "Trusted Computing" http://www.cl.cam.ac.uk/users/rja14/tcpa-faq.html
"På vej mod den endelige kontrol" Jørgen Steen Nielsen Informaton 30/10 2002. http://www.information.dk/Indgang/VisArtikel.dna?pArtNo=135934
Electronic Frontier Foundation Whitepaper "Unintended Consequences - Three Years under the DMCA" http://www.eff.org/IP/DMCA/20020503_dmca_consequences.html
"Fair Use and Digital Rights Management" Fred von Lohmann http://www.eff.org/IP/DRM/fair_use_and_drm.html
U.S. Congresswoman Zoe Lofgren "Digital Choice and Freedom Act of 2002" http://www.house.gov/lofgren/press/107press/021002_summary.htm
"Copyright in a Frictionless World - Toward a Rhetoric of Responsibility" Brendan Scott http://www.firstmonday.dk/issues/issue6_9/scott/index.html
"Technological Protections in Copyright Law - Is More Legal Protection Needed?" Lydia P. Loren http://www.bileta.ac.uk/01papers/loren.html
Folkebevægelsen for samhandel og konkurrence http://www.samhandeljatak.dk/
Initiativet for Digitale ForbrugerRettigheder http://www.digitalforbruger.dk
Arbejdsgruppen omkring softwarepatenter. http:://www.softwarepatenter.dk